Afholdte ture



N

Vandregruppen.dk  Ø   

S





Vandregruppen.dk arrangerer

  • Endagsture
  • Weekendture
  • Teatergruppe


Koordinatorer

  • Bettina Tjagvad

b.tjagvad@mail.dk

  • Marlene Sværke

marlene.svaerke@hotmail.com

  • Claus Wulff Nielsen

cwnster@gmail.com


Mail til mailinglisten

vandregruppen.dk@yahoogroups.com




Afholdte ture og arrangementer 2019


Udvalget for Vandreturisme i Grønland (UVG): Vil du med til Sydgrønland næste sommer?


Der er via Udvalget for Vandreturisme i Grønland (UVG) mulighed for at komme til Sydgrønland sommeren 2020. UVG holder informationsmøde den 31. oktober kl. 19:00 i Løvstræde 6 for potentielle deltagere, og derudover har de en liste med interesserede, som løbende vil få tilsendt informationer. Se nærmere nedenfor:



Af Frank Dahlgaard


Der er brug for raske fjeldvandrere til spændende opgaver ude i den sydgrønlandske natur næste

sommer. Der skal nemlig indsamles oplysninger til en ny vandreguide for området nordøst for Nanortalik. Du kan uforpligtende melde dig som interesseret allerede nu.


Er du begejstret over vild, uberørt natur? Og ved du, hvad det vil sige at vandre med rygsæk og
overnatte i telt? Så bør du overveje at melde din interesse til UVG (Udvalget for Vandreturisme i
Grønland). Du får mulighed for at deltage i et unikt projekt, hvor formålet er at udarbejde en ny

vandreguide med tilhørende kort. Guiden kan trække flere vandreturister til Sydgrønland og dermed skabe flere arbejdspladser og mere aktivitet i området. Dette er et ønske i Kommune Kujalleq

(Sydkommunen) i Grønland.


I sensommeren 2020 gennemføres den spændende rekognosceringstur til de meget flotte områder omkring Tasermiutfjorden ved Nanortalik i Sydgrønland. Vi arbejder på at sende 5-6 hold fjeldvandrere af sted for at gennemvandre lige så mange ruter i området. Opgaven er undervejs medtekst og fotos at beskrive terrænet, de bedste vejvalg, gode lejrpladser og flotte udsigtspunkter til brug for den vandreguide, som skal udarbejdes efter rekognosceringen. Guiden skal udgives på
samme måde som UVG’s vandreguide over Østgrønland fra 1995, på dansk, engelsk og tysk.
Vi samarbejder med grønlandske myndigheder og organisationer. Vi vil søge støtte hos diverse
fonde til at trykke og udgive guiden og medfølgende landkort. Vi regner også med lokal støtte,
som kan udgøre et tilskud til din rejse.


Alle ruterne går gennem ubeskrivelig flot natur, men de er af forskellig sværhedsgrad. Nogle af
ruterne går gennem vanskeligt terræn med blokmark, høj, vild bevoksning og vandløb/elve, der
skal forceres. Andre af ruterne er lettere at forcere. En af ruterne går op på Indlandsisen. Andre
ruter er korte og nær beboelse. Uanset hvilken rute, man deltager på, bliver rejsen en oplevelse
for livet.


For 20 år siden besøgte jeg selv i embeds medfør pr. helikopter dét område, vi skal vandre i - herunder guldminen i Kirkespirdalen. Jeg har aldrig i mit liv set så flot natur, og jeg lovede mig selv, at jeg ville vende tilbage til området igen med rygsæk, telt og tid til at nyde sceneriet.


Interessetilmelding
Har du lyst til at være med i Sydgrønland næste sommer, kan du uforpligtende blive skrevet på en
liste for interesserede ved at sende en mail til vivi.vejen@sweco.dk . Vi vil løbende udsende flere
oplysninger om projektet. Du kan få yderligere oplysninger om turen hos Hasse Højmark.
(hoejmarkhasse@yahoo.com, mobil 3096 9470 ) eller hos Morten Jørck

(mortenjoerck01@gmail.com, mobil 2360 1228 ) - eller ét af de øvrige medlemmer af UVG, nemlig
Vivi Vejen, Frank Dahlgaard, Mette Larsen og Simon Lumholdt.


Forberedelse
Rekognosceringsturen kan betegnes som en pionertur og vil som alle andre klubture foregå på
eget ansvar. Det er vigtigt, at man forbereder sig fysisk og psykisk til turen. Man må regne med at

skulle kunne bære proviant og oppakning til minimum 7 dage på de fleste af ruterne, dog kan en-
kelte etaper gennemføres med fast lejr eller som dagtur. Gode råd og tips til træning vil blive delt

med deltagerne i god tid. For at afstemme forventninger, forberede praktiske forhold teste fysik-
ken og sikre god kemi på de enkelte vandrehold vil det være obligatorisk at deltage på to forbere-
delsesweekender i begyndelsen af 2020. Datoerne vil blive meddelt de interesserede.

I UVG arbejder vi intenst på projektet med rejseplaner, ruter, kontakter, økonomi og diverse prak-
tisk, så vi mere konkret kan oplyse om rejsetider og vilkår, herunder prisen for at være med. Inden

årets udgang må du endeligt beslutte dig for, om du vil deltage.



Weekendtur på Höglandsleden, fredag den 5. april til søndag 7. april 2019

Vi overnatter i hytte i Hult. Lørdag udføres tur fra Hjältvad til Hult, med overnatning samme hytte og søndag tur fra Hult til Eksjö.


Turen udføres med bil til hytten og med regional bus linje 330 til henholdsvis start og slutmål.

Hytten er booket på Booking.com, og der er deltagerbegrænsning på maks 6 personer på turen.

Vi køber ind i Sverige til aftensmad i hytten begge dage.

Turen er 2 x 18 km dvs. 36 km i alt.

Ved tilmelding, som senest sker 20. marts, betales 700 kr. for hytte og mad til regnr. 2446 og konto 4385682838 med påtegnelse navn og teksten hyttetur 5-7/4.

Hytten koster 700 pr. person for 2 overnatninger, inkl. aftensmad og ekskl. transportudgifter for bil/færge/bro og bus. Bus forventes at kunne holdes indenfor 60 kr pr. person

Der er 2 værelser med hver en dobbeltseng og i stuen en sovesofa til 2.

Afrejse Helsingør kl.14:30.
Der er aftalt, at vi kommer til hytten mellem kl. 20-21 fredag aften.


Turledere: Peter Sørensen, peter@peter-sorensen.dk og Mads Kolding



Vandretur i Ravnholm skov og langs Mølleåen til Lyngby, lørdag den 16. februar 2019

 

 

Så er det igen blevet tid til en vandretur på en smuk solrig vinterdag. Først går turen rundt i Ravnholm skov de første 5 km, som også kaldes Det Danske Schweiz pga. det kuperede terræn.

 

Derefter drejer vi mod Kongens Lyngby og passerer Nymølle, Troldehøj, Fredsskov, Borrebakken, Mølleådalen og Sorgenfri Slotshave på vejen. Turen sluttes med en runde i Bondebyen, Lyngbys ældste bydel.

 

Midtvejs holder vi en frokostpause og ellers et par pauser undervejs.

 

Start: Nærum station kl. 11. Nærumbanen ankommer med et tog kl. 10.51

 

Turens længde: ca. 12 km

 

Turleder: Søren Bentsen 51820010



Nytårstur  2019: Vaserne, Rude Skov og Søllerød Naturpark, lørdag den 5. januar 2019

 

Tag med  på årets  nytårstur med det traditionsrige indslag med kransekage og  bobler.

 

Vi  går fra Holte st. langs  Furesøen  til Vaserne  og videre gennem Rude Skov  og Søllerød Naturpark. Vi  går gennem Geelskov  mod Holte st. hvor turen slutter.

 

Vi holder  en kortere frokostpause undervejs, så medbring gerne  egen madpakke.

 

Start: Holte st. kl. 11.

 

Turens længde: ca. 12 km.

 

Turledere: Peter Sørensen,  tlf. 51928947, Steffen Nielsen, tlf. 50301237  og Bettina Kristensen 

 

 






Velkommen til Vandregruppen.dk