Kommende ture



N

Vandregruppen.dk  Ø   

S





Vandregruppen.dk arrangerer

  • Endagsture
  • Weekendture
  • Teatergruppe


Koordinatorer

  • Bettina Tjagvad

b.tjagvad@mail.dk

  • Marlene Sværke

marlene.svaerke@hotmail.com

  • Claus Wulff Nielsen

cwnster@gmail.com


Mail til mailinglisten

vandregruppen.dk@yahoogroups.com



 

 

 

 

Vi er en gruppe vandrere primært i 30'erne, 40'erne og 50'erne, der arrangerer og deltager i vandreture i Danmark og Sverige. Vi arrangerer endags- og weekendture og har også en teatergruppe.

 

Alle er velkomne på vores vandreture. Tilmelding er kun nødvendig, hvis det fremgår af annoncen. Deltagelse er gratis og på eget ansvar.

 

På mailinglisten orienterer vi om planlagte vandreture og arrangementer. Du kan tilmelde dig mailinglisten Vandregruppen.dk på følgende link: http://groups.yahoo.com/group/vandregruppen/

 

Kommende vandreture og arrangementer


Udvalget for Vandreturisme i Grønland (UVG): Vil du med til Sydgrønland næste sommer?


Der er via Udvalget for Vandreturisme i Grønland (UVG) mulighed for at komme til Sydgrønland sommeren 2020. UVG holder informationsmøde den 31. oktober kl. 19:00 i Løvstræde 6 for potentielle deltagere, og derudover har de en liste med interesserede, som løbende vil få tilsendt informationer. Se nærmere nedenfor:



Af Frank Dahlgaard


Der er brug for raske fjeldvandrere til spændende opgaver ude i den sydgrønlandske natur næste

sommer. Der skal nemlig indsamles oplysninger til en ny vandreguide for området nordøst for Nanortalik. Du kan uforpligtende melde dig som interesseret allerede nu.


Er du begejstret over vild, uberørt natur? Og ved du, hvad det vil sige at vandre med rygsæk og
overnatte i telt? Så bør du overveje at melde din interesse til UVG (Udvalget for Vandreturisme i
Grønland). Du får mulighed for at deltage i et unikt projekt, hvor formålet er at udarbejde en ny

vandreguide med tilhørende kort. Guiden kan trække flere vandreturister til Sydgrønland og dermed skabe flere arbejdspladser og mere aktivitet i området. Dette er et ønske i Kommune Kujalleq

(Sydkommunen) i Grønland.


I sensommeren 2020 gennemføres den spændende rekognosceringstur til de meget flotte områder omkring Tasermiutfjorden ved Nanortalik i Sydgrønland. Vi arbejder på at sende 5-6 hold fjeldvandrere af sted for at gennemvandre lige så mange ruter i området. Opgaven er undervejs medtekst og fotos at beskrive terrænet, de bedste vejvalg, gode lejrpladser og flotte udsigtspunkter til brug for den vandreguide, som skal udarbejdes efter rekognosceringen. Guiden skal udgives på
samme måde som UVG’s vandreguide over Østgrønland fra 1995, på dansk, engelsk og tysk.
Vi samarbejder med grønlandske myndigheder og organisationer. Vi vil søge støtte hos diverse
fonde til at trykke og udgive guiden og medfølgende landkort. Vi regner også med lokal støtte,
som kan udgøre et tilskud til din rejse.


Alle ruterne går gennem ubeskrivelig flot natur, men de er af forskellig sværhedsgrad. Nogle af
ruterne går gennem vanskeligt terræn med blokmark, høj, vild bevoksning og vandløb/elve, der
skal forceres. Andre af ruterne er lettere at forcere. En af ruterne går op på Indlandsisen. Andre
ruter er korte og nær beboelse. Uanset hvilken rute, man deltager på, bliver rejsen en oplevelse
for livet.


For 20 år siden besøgte jeg selv i embeds medfør pr. helikopter dét område, vi skal vandre i - herunder guldminen i Kirkespirdalen. Jeg har aldrig i mit liv set så flot natur, og jeg lovede mig selv, at jeg ville vende tilbage til området igen med rygsæk, telt og tid til at nyde sceneriet.


Interessetilmelding
Har du lyst til at være med i Sydgrønland næste sommer, kan du uforpligtende blive skrevet på en
liste for interesserede ved at sende en mail til vivi.vejen@sweco.dk . Vi vil løbende udsende flere
oplysninger om projektet. Du kan få yderligere oplysninger om turen hos Hasse Højmark.
(hoejmarkhasse@yahoo.com, mobil 3096 9470 ) eller hos Morten Jørck

(mortenjoerck01@gmail.com, mobil 2360 1228 ) - eller ét af de øvrige medlemmer af UVG, nemlig
Vivi Vejen, Frank Dahlgaard, Mette Larsen og Simon Lumholdt.


Forberedelse
Rekognosceringsturen kan betegnes som en pionertur og vil som alle andre klubture foregå på
eget ansvar. Det er vigtigt, at man forbereder sig fysisk og psykisk til turen. Man må regne med at

skulle kunne bære proviant og oppakning til minimum 7 dage på de fleste af ruterne, dog kan en-
kelte etaper gennemføres med fast lejr eller som dagtur. Gode råd og tips til træning vil blive delt

med deltagerne i god tid. For at afstemme forventninger, forberede praktiske forhold teste fysik-
ken og sikre god kemi på de enkelte vandrehold vil det være obligatorisk at deltage på to forbere-
delsesweekender i begyndelsen af 2020. Datoerne vil blive meddelt de interesserede.

I UVG arbejder vi intenst på projektet med rejseplaner, ruter, kontakter, økonomi og diverse prak-
tisk, så vi mere konkret kan oplyse om rejsetider og vilkår, herunder prisen for at være med. Inden

årets udgang må du endeligt beslutte dig for, om du vil deltage.




Ta' i Teatret med Vandregruppen.dk

Sæson 2019-2020


Tag med Vandregruppen.dk i teatret. Du har mulighed for at opleve fem teaterforestillinger på store og små teatre: ny dramatik, en cabaret, en norsk komedie og en moderne opsætning af en klassiker.


Derudover er der en ekstraforestilling på programmet: en kombineret danse- og musikforestilling i Malmø Operahus lørdag den 14. december 2019.


Foretrukken teaterdag er fredag. Der vil være mulighed for at mødes inden forestillingen til spisning.


Pris: ca. kr. 900 for fem forestillinger. NB. Hvis en forestilling er udsolgt, vælges en alternativ forestilling. Prisen for ekstraforestillingen er ca. kr. 250, dvs. kr. 1150 for alle seks forestillinger.

Tilmelding og betaling til Bettina Tjagvad, b.tjagvad@gmail.com senest fredag den 6. september 2019. Ved tilmelding oplyses nærmere om betaling. Bemærk, at betaling skal være registreret modtaget den 6. september, hvorefter billetterne bestilles.

Husk ved tilmelding at oplyse, om du også vil se ekstraforestillingen.


Alle er velkomne.


Koordinatorer: Anne Grethe Rasmussen, agstaunras@hotmail.com, Steffen Damgaard og Bettina Tjagvad, b.tjagvad@gmail.com

 

Forestillinger 2019/2020:


Husets Teater: Folkekongen
16. november – 7. december 2019
https://www.teaterbilletter.dk/forestillinger/folkekongen/


Malmø Opera: Mozarts Requiem
14. december 2019 kl. 18

https://www.malmoopera.se/mozarts-requiem/


Teater V: Doppler
17.-26. januar 2020
https://www.teaterbilletter.dk/forestillinger/doppler/


Café Liva: Love me do
13. januar - 1. februar 2020
https://www.teaterbilletter.dk/forestillinger/love-me-do/


Det Kgl. Teater: Richard III
fredag den 28. februar 2020
https://kglteater.dk/det-sker/sason-20192020/skuespil/richard-iii/


Mungo Park: 16:29
16.-20. marts 2020
https://www.mungopark.dk/forestilling/1629/

 


 





 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

Velkommen til Vandregruppen.dk